Hos EFB ELITE CUP sætter vi en ære i at gøre vores events til en behagelig oplevelse for deltagende fodboldspillere såvel som deres medrejsende. Gennem vores samarbejde med Esbjerg Kommune samt det lokale erhvervsliv, forsikre vi om gode transport forhold, overnatningsmuligheder og desuden lokale oplevelser.
Jesper Frost Rasmussen, Borgmester i Esbjerg kommune
I Esbjerg Kommune har vi energi til mere. Det er en fornøjelse at opleve den gode energi, der konstant flyder mellem kommunens virksomheder og idrætslivet, og der er et positivt samspil mellem opbakningen fra sidelinjen og præstationerne i sportsarenaerne.
Kommunens klubber er flittige og dygtige til at arrangere stævner og turneringer til glæde for både de lokale idrætsfolk og gæster udefra. Store stævner står stærkest, når der løftes i flok. Det har vi før vist, at vi er gode til her i det sydvestjyske.
God fornøjelse til arrangørerne og god kamp til spillerne!